Formålet med Kol-panelet

KOL-panelet skaber forbindelsen mellem forskere og danskere med KOL. Mange danskere med KOL vil gerne bidrage til udvikling af bedre behandlingsformer og ny medicin. Forskningslægerne er afhængige af, at danskere med KOL deltager i deres forskningsprojekter. Medlemskab af KOL-panelet er gratis og frivilligt.

Alle i sundhedssektoren erkender, at forskning i nye lægemidler på danske hospitaler er vigtigt for at sikre en høj kvalitet i sundhedsbehandlingen. I en årrække har antallet af forskningsprojekter i Danmark været faldende fordi der har været problemer med at skaffe personer til at deltage. Det er ærgerligt fordi danskere med KOL faktisk gerne vil deltage i forskningsprojekter. KOL-panelet er skabt for at løse denne udfordring. Det er den danske rekrutteringsvirksomhed Medicollect, der har taget initiativ til at skabe KOL-panelet. KOL-panelet er godkendt af Datatilsynet.

Sådan foregår det i praksis

  • Trin 1 – Du melder dig ind ved at udfylde spørgeskemaet – det tager 5 minutter
  • Trin 2 – Vi ringer til dig med et relevant projekt – og du afgør om du er interesseret
  • Trin 3 – Forskerteamet kontakter dig og aftaler første møde

Hvilke forskningsprojekter

Alle forskningsprojekter er på forhånd godkendt af Den Videnskabsetiske Komite og af Sundhedsstyrelsen. Forskningsprojekterne kan enten være et offentligt forskningsforsøg eller på vegne af en medicinalvirksomhed. Fælles er at alle projekterne gennemføres af danske læger og sygeplejersker på hospitalsafdelinger eller klinikker.